DIY – halskæde med spinner
Jeg har på opfordring af en veninde valgt at lægge dette DIY indlæg op. Der er egentlig ikke så meget gør-det-selv over det. Sidste år ved denne tid, købte jeg et par flotte spinner i Bilka, tog krogen af og satte dem i hver sin kæde – og vupti! Så havde jeg to styks farverige halskæder
jeg så faktis at Mulberry havde lavet nøgleringe med “spinner” i deres SS12 kollektion.
Jeg kan bruge evigheder på bare at snuse rundt i butikker, uden at lede efter noget bestemt, og selv et sted som Bilka kan jeg bruge lang tid. Her ser jeg efter nye varer, gode tilbud osv. Ja, det er ikke særligt fashionabelt, men vi har vel alle vores små ting (særheder) vi hygger os med.
Mit shoppe-gen kommer uden tvivl fra min far, som også kan bruge evigheder på at “snuse” i butikker, og altid finder et godt tilbud. Min mor derimod er utålmodig, og vil ofte bare have shoppingen overstået
// Maria





